B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Meddelelser

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Indmeldelsesblanket

Opslagstavlen

Fotoalbum

Historisk Samling

Meddelelser - 2016

 

Arkiv: 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011

 

21. december 2016

Husk at tilmelde dig nytårskuren 2017!

B&K Senior Klub afholder sin årlige generalforsamling og nytårskur torsdag den 12. januar 2017
kl. 16.30-22.00 i Brüel & Kjærs kantine.

Nytårskuren med fælles spisning og underholdning er gratis, men af hensyn til planlægningen af middagen er det vigtigt, at du tilmelder dig. Tilmelding skal ske til Anni Hansen på e-mail: anniogole@hansen.mail.dk eller telefon: 45 86 82 38 senest torsdag den 5. januar - opgiv venligst dit medlemsnummer og navn.

Læs mere i det materiale, der er sendt til alle medlemmer:  

Vi ses den 12. januar!
 


28. oktober 2016

B&K Senior Klub arrangerer:

Besøg på
Center for Is
og Klima

- Foredrag og rundvisning
 

Tid:

Tirsdag den 22. november kl. 16.00 til ca. 18.00 - Kom til tiden, dørene holdes normalt lukket. Vi mødes i gården, og går samlet ind

Sted:    

Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet, Juliane Maries Vej 30, København.

Pris:

Kr. 36.- per deltager. Prisen dækker kaffe og tilbehør.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest torsdag den 17. november 2016.

Praktisk:

Nu har du muligheden for at høre historien om – og se - de iskerner, der bores ud af Grønlands indlandsis. Professor Jørgen Peder Steffensen vil vise os rundt i isarkivet og berette om, hvordan forskere borer næsten 3 km ned i isen og om, hvad de kan læse i iskernerne.

Iskapperne er dannet af sne, som er faldet gennem mange årtusinder. Sneen indeholder små, intakte prøver af fortidens nedbør. Ved at analysere iskerner kan forskerne aflæse, hvordan klimaet har været gennem tiderne og få viden om vulkanudbrud og andre store begivenheder i menneskets historie.

På iskernearkivet i København opbevares i alt ca. 15 km iskerne fra Grønland og Antarktis i store frysere. Den første iskerne fra Grønland blev boret i 1955 og siden har utallige korte og enkelte dybe iskerneboringer fundet sted på indlandsisen.

Jørgen Peder Steffensen har indgående kendskab til det praktiske arbejde både her og i Grønland. Han vil fortælle om boringernes historie, det praktiske arbejde, logistikken, forskningen og teknologien. Vi slutter besøget af med en kop kaffe med lidt enkelt tilbehør.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 36,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

Arrangør og kontaktperson
Bent Mikkelsen, e-mail: bmikkelsen@pc.dk eller tlf.: 21 90 03 20
og Carsten Frederiksen, e-mail:
cfrederiksen@c.dk eller tlf. 20 49 72 18.
 

 

4. oktober 2016

B&K Senior Klub arrangerer:

Tur til
Dansk Jagt-
og Skovbrugs-museum

- Frokost og rundvisning

 

100 %tr>

Tid:

Onsdag den 26. oktober kl. 12.30 til ca. 16.30.

Sted:    

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum - Folehavevej 15, Hørsholm.

Pris:

Kr. 183.- per deltager. Prisen dækker entre, rundvisning og en frokostanretning i Cafe Sneppen.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest senest søndag den 16. oktober 2016.

Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm skal snart flytte til Gammel Estrup på Djursland, der allerede huser Landbrugsmuseet og Herregårdsmuseet. Museet i Hørsholm har sidste åbningsdag i Hørsholm den 18. december 2016.

Nu har du muligheden for at se den enestående samling, mens den stadig er i dit lokalområde.

Vi starter med en frokost på museets cafe, Sneppen, kl. 12.30. Rundvisningen i museets over 3000 m² store udstillinger giver dig historien om Danmarks skove og jagt fra stenalderen til i dag.

Nordsjælland, som blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2015. Det er Jægersborg Dyrehave og Hegn, Gribskov og Store Dyrehave. Altså et landskab på flere kvadratkilometer.

Udstillingen fortæller i en verden af lys og lyd om parforcejagten og det landskab, den enevældige konge skabte til at drive denne jagtform sidst i 1600-tallet.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 183,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

Transport

Se kort med parkering og mulighed for bus og tog.

Arrangør og kontaktperson
Anni Hansen, e-mail: anniogole@hansen.mail.dk eller tlf.: 4586 8238.
 


11.
juli 2016

B&K Senior Klub arrangerer:

Grill-hygge

- Hygge og grillmad i gården hos Brüel & Kjær

 

 

Tid:

Mandag den 29. august kl. 17.00 til cirka 20.00.

Sted:    

Den indre gård på Brüel & Kjær, Skodsborgvej 307, Nærum.

Pris:

Gratis

Tilmelding:

Af hensyn til planlægningen er det vigtigt, at du melder din deltagelse med navn og medlemsnummer til Anni Hansen på telefon 45 86 82 38 eller via e-mail: anniogole@hansen.mail.dk senest mandag den 22. august 2016.

Nu inviterer B&K Senior Klub til hygge og festligt samvær:

Kom til grill-hygge i gården hos Brüel & Kjær:
Sensommer - og forhåbentlig solskin – mad og drikke, gode venner og kolleger.


Klubben byder på pølser, kylling og hakkebøffer fra grillen suppleret med kartoffelsalat, pastasalat og mixet salat – og selvfølgelig skal vi også spise brød til. Måltidet slutter vi af med kaffe og lidt sødt. Der vil være lidt vin, øl og diverse vand til at skylle det hele ned med.

Husk dit medlemskort – det er jo også dit adgangskort til firmaet! Kom gerne til tiden – men helst ikke for meget før – vi må vise hensyn til arbejdspladsen.

Arrangører og kontaktpersoner
Carsten Frederiksen, e-mail: cfrederiksen@c.dk eller tlf.: 2049 7218.
Anni Hansen, e-mail:
anniogole@hansen.mail.dk eller tlf. 45 86 82 38. 

PS – Hvis det regner, går vi i kantinen.


 




 


8.
maj 2016

B&K Senior Klub arrangerer:

Skovtur i sporvogn
på Skjoldenæsholm

Tid:

Søndag den 19. juni 2016 kl. 11.45 til omkring 15.45.

Sted:    

Indgangen til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Skjoldenæsvej 107, Jystrup.

Pris:

Kr. 145,- per deltager (inkluderer entré, leje af sporvogn og kaffe – du skal selv sørge for frokosten og øvrige drikkevarer).

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest onsdag den 8. juni 2016. Ledsagere er velkomne.







 

 

 

Sporvejsmuseet er museum for sporvogne og busser. Det ligger ved herregården Skjoldenæsholm nær Jystrup på Midtsjælland mellem Ringsted og Hvalsø – cirka 65 km sydvest for København.

På museet kører sporvogne fra København, Odense og Aarhus sammen med flere udenlandske sporvogne på to sporvejsstrækninger. Museets samling består af mere end 100 vogne, hvoraf omkring halvdelen er restaureret og indgår i trafikken eller er udstillet.

Vi lægger ud med at se udstillingen i remiserne ved forpladsen. Her er sporvogne og busser, som du har mulighed for at komme op i, og skiftende udstillinger omkring sporvejs- og busdriften i Danmark.

Fra remiserne kører vi i sporvogne ud på den 1,8 km lange strækning. Vi har lejet en sporvogn med egen vognstyrer. Vi stopper og spiser frokost på endestationen, Eilers Eg. I vognen vil der være borde, hvor vi kan spise vores medbragte mad og drikkevarer. Husk selv at medbringe service og eventuelt dug. På holdepladsen findes desuden en cafevogn, hvor du blandt andet har mulighed for købe en øl, vand, is, kaffe, te og sandwich.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 145,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

Transport
Du må selv sørge for transporten til Skjoldenæsholm, men tilmelder du dig, vil du få tilsendt en deltagerliste og kan eventuelt arrangere fælles kørsel i bil med andre. Se også kort og mulighed for bus og tog.

Arrangør og kontaktperson
Anni Hansen, e-mail: anniogole@hansen.mail.dk eller tlf.: 4586 8238.
 

 

8. maj 2016

B&K Senior Klub arrangerer:

Besøg hos BaneDanmarks trafikcentral

- Se hvordan S-togenes drift
og sikkerhed styres

Tid:

Onsdag 25 maj 2016 kl. 16.00 - ca. 18.30.

Sted:    

Kalvebod Brygge 30, 1560 København.

Pris:

Kr. 33,- (inkluderer kaffe og kage).

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest tirsdag den 17. maj 2016.

BaneDanmark sørger for, at 2.700 tog kører rundt på skinnerne og for 38.000 ankomster og afgange på stationerne. En række sikkerheds- og signalsystemer sikrer, at der til enhver tid er styr på, hvor på jernbanenettet et tog befinder sig, sådan at farlige situationer kan undgås.

Nu kan du få et unikt indblik i den levende organisme, der kaldes DIC-S (Drifts- og Informationscenter S-tog). Fjernstyringssystemet for S-banen overvåger 170 kilometer dobbeltspor og 84 stationer med 1100 afgange i døgnet. Her er bemandet døgnet rundt, alle dage hele året.

Du få svar på de spørgsmål, der frustrerer, når du sidder som passager i toget, og tænker: ”Øv, hvad nu!?”. Du kan også få et sjældent indblik i den dybe elektronik ved vores tidligere kollega John Madsen. Ud over signal- og sikringsanlæg er der blandt andet tale om sikkerhedssystemerne ATC og HKT, som findes på store dele af hovedbanen og S-banen.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 33,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

Transport
Det er sparsomt med P-pladser og derfor anbefales offentlig transport med ca. 10 minutters gang fra Hovedbanegården.

Arrangør og kontaktperson
Hans-Ole Ketting, e-mail: h-o.ketting@post.tele.dk eller tlf.: 45806348
 

 

21. april 2016

Idrætsklubben Brüel & Kjær:
 

Nedsat kontingent for seniorklubbens medlemmer

– plus medlemskab af Hobbyklubben

Idrætsklubben Brüel og Kjær har nedsat kontingentet for medlemmer af B&K Senior Klub. Det månedlige kontingent er nu det samme for medlemmer af seniorklubben som for ansatte hos Brüel & Kjær.

Du kan nu blive medlem af idrætsklubben – og Hobbyklubben – for 35, kr. per måned. Medlemskabet for pensionerede ansatte hos Brüel & Kjær har hidtil kostet 70,- kr. per måned og for tidligere Brüel & Kjær ansatte 100,- kr. per måned, men medlemmer af B&K Senior Klub får nu en særlig pris.

Fra den 15. marts er hobbyklubben desuden blevet lagt sammen med idrætsklubben, det sige at dit medlemskab af idrætsklubben omfatter begge klubber – og derfor også giver dig adgang lån af værktøj for entusiastiske gør-det-selv folk. Hobbyklubben har næsten alt til reparation og vedligeholdelse af cykel, bil, hjem og have.

Det nedsatte kontingent er udtryk for et ønske om at udvide samarbejdet mellem Idrætsklubben og B&K Senior Klub - og tilbyde flere seniorer at tage del i idrætsklubbens aktiviteter.  I de senere år har de to klubber derfor også i fællesskab arrangeret ugentlig gymnastik for seniorer.

Idrætsklubben tilbyder flere sportsgrene: Badminton, bowling, cykling, dykning, fodbold, golf, pilates og totalgym, motionsløb, mountainbike, orienteringsløb – og for at være med i Motorklubben eller Gourmetklubben – og nu kan du også bruge hobbyklubbens værktøj og redskaber.
 

 

2. april 2016

B&K Senior Klub arrangerer:

Med jernbane fra
København H til Saigon

- Erik Cletus om en togrejse
under fremmede himmelstrøg

 

Tid:

Onsdag den 27. april 2016 kl. 16.00 - ca. 18.30.

Sted:    

Brüel & Kjær, Kantinen.

Pris:

Kr. 49,-. Prisen dækker sandwich og øl/vand.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest onsdag den 20. april 2016.

Nu har du mulighed for at høre vores tidligere kollega, tog-entusiasten Erik Cletus Petersen, fortælle sin historie om verdens længste rejse i tog – 22 dage og næsten 15.000 km fra København til Saigon.

Fortællingen om verdens længste togrejse begynder sådan:

”Lisbeth og John havde ved flere lejligheder snakket om, at nu havde de været gennem Sibirien en snes gange om sommeren, det kunne være spændende at gøre turen om vinteren. Hen over sommeren 2014 begyndte der at tegne sig en tur med tog fra Københavns hovedbanegård via Stockholm, Helsingfors, Moskva, Irkutsk, Beijing, Nanning til Hanoi… Da John og Lisbeth annoncerede, at de ville tage afsked med os andre i Hanoi… aftalte vi andre, at vi ville fortsætte til Saigon (Ho Chi Minh City). Det blev dermed en rejse på 14.700 km, den længste rejse man umiddelbart kan foretage med tog”.

Cletus er i dag ansat i Banedanmark som teknisk system ansvarlig for automatisk sikkerheds- og trafik kontrol, ATC og HKT. I fritiden er han aktivt medlem af Nordsjællands Jernbaneklub i Helsingør. Her fungerer han som lokomotivmester og maskinchef i Nordsjællands Veterantog.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 49,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

Arrangør og kontaktperson
Søren Helstrup Gregersen, e-mail: SorenHelstrup.Gregersen@bksv.com eller tlf.: 2280 8707 / mobil: 4060 0585.
 

 

15. marts 2016

Åbent hus i Historisk Samling






Du har nu mulighed for at se B&K Senior Klubs historiske samling af Brüel & Kjær apparater og andre effekter – eller for selv at aflevere ting, du har i dine gemmer, til samlingen.

Fremover vil der være åbent hus i Historisk Samling den første mandag i hver måned - bortset fra sommermånederne juli og august - det vil i 2016 sige mandag den 4. april, 2. maj, 6. juni, 5. september, 3. oktober, 7. november og den 5. december.

Åbent hus: Den første mandag i hver måned kl. 15.00-16.00, Bygning 10, Linde Alle 5A, kælderen (opgangen tættest på Rema 1000).

Kom og se på sagerne - og få en snak med gode kolleger!
 

 

18. januar 2016

Husk at tilmelde dig nytårskuren 2016!

B&K Senior Klub afholder sin årlige generalforsamling og nytårskur tirsdag den 9. februar 2015
kl. 16.30-22.00 i Brüel & Kjærs kantine.

Nytårskuren med fælles spisning og underholdning er gratis, men af hensyn til planlægningen af middagen er det vigtigt, at du tilmelder dig. Tilmelding skal ske til Anni Hansen på e-mail: anniogole@hansen.mail.dk eller telefon: 45 86 82 38 senest mandag den 2. februar - opgiv venligst dit medlemsnummer og navn.

Læs mere i det materiale, der er sendt til alle medlemmer:  

Vi ses den 9. februar!
 



B&K Senior Klub
c/o Brüel & Kjær Sound and Vibration Measurement A/S
Skodsborgvej 307 DK-2850 Nærum