B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Meddelelser

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Indmeldelsesblanket

Opslagstavlen

Fotoalbum

Historisk Samling

Meddelelser - 2012

 

Arkiv: 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011

 


22. november 2012

B&K Senior Klub medlemsmøde:

Historisk arkiv på Brüel & Kjær

Tid:

Onsdag den 12. december 2012 kl. 16.00

Sted:         

Mødelokale 2.8 på Brüel & Kjær

Tilmelding:

Senest mandag den 10. december til
Carsten Frederiksen på e-mail: carsten.frederiksen@bksv.com, eller tlf: 7741 2134.

B&K Senior Klub har siden sin start haft en ide om at etablere et museum eller arkiv, der kan samle og opbevare instrumenter, fotos, tegninger, notater, tryksager og andet med forbindelse til Brüel & Kjær.

Formålet er at fastholde og formidle virksomhedens historie i stort og småt – teknik, drift, organisation, mennesker og miljø. I praksis kan det blive stedet, hvor genstande og dokumenter kan afleveres i forvisning om at de sikres for fremtiden.

Et sådant arkiv ser nu ud til at kunne realiseres. Brüel & Kjær har tilbudt at stille et kælderlokale til rådighed for klubben til dette formål. Men hvordan starter vi et arkiv? Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Kom til medlemsmøde og giv dit besyv med!

Arkivar Rigmor Holck Friedrichsen fra VKR-Holdings (VELUX) firmahistoriske arkiv vil fortælle om, hvorfor og hvordan arkivet blev etableret, og hvordan det bruges til formidling af firmaets historie og udvikling i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.

Alt arbejde i arkivet på Brüel & Kjær må udføres af frivilige, ulønnede entusiaster.

Interesserede opfordres til at møde op og eventuelt gå ind i en arkivgruppe, som kan tage praktisk hånd om sagerne og udvikle projektet.

 

 

9. oktober 2012

Rundvisning på Sommers Automobilmuseum

Tid:

Onsdag den 21. november 2012 – rundvisningen starter kl. 15.30

Sted:

Ved indgangen til Sommers Automobilmuseum, Nærum Hovedgade 3, 2850 Nærum
Pris:

143,- kr. pr. deltager (inkluderer rundvisning med guide og efterfølgende drinks i museets klublokale)

Tilmelding:

Af hensyn til reservering af museumsbesøget, ser vi gerne en hurtig tilmelding, senest mandag den 12. november 2012. Tilmelding skal ske ved at indbetale 143,00 kr. på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank (se nedenfor)

Historiske biler med en venerabel fortid danner fundamentet for Sommers Automobilmuseum. De originale veteran- og vintage køretøjer samt bil-, fly- og skibsmotorer kan beundres i de store lyse lokaler. Desuden er der udstillet et par tusinde modelbiler.

Gennem mere end 50 år har Ole Sommer samlet en sand overdådighed af interessant mekanik og bilhistorie under et tag - med internationalt renommé. Volvo og Jaguar er en vigtig del af museet, men der er også sports- og luksusbiler fra Bentley, Bugatti, Lancia, Maserati og Riley, og biler bygget i Danmark, S1, Volvo Special, Joker og OScar.

Ole Sommer vil med sin store viden og passion være vor guide og fortælle de udstillede bilers historie.

Betaling og tilmelding: Senest mandag den 12. november
Tilmelding skal ske ved at indbetale 143,00 kr. på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – konto-nummer: 1551-10842522.

Husk at angive: dit 3-cifrede medlemsnummer, initialer for fornavn(e) og så stor en del af dit efternavn, som der er plads til i feltet "Tekst på modtagers kontoudskrift" (eksempel: 002 E Frederiks).

A
rrangør og kontaktperson: Jørgen Braasch, e-mail: a-jbraasch@mail.dk, tlf: 4542 4044 eller mobil: 2127 0244.
 

 

8. oktober 2012

 

Besøg på Louisiana med rundvisning og buffet

 

Tid:

Torsdag den 25. oktober kl. 17.00

Sted:         

Foran indgangen til museet på Gl. Strandvej 13 i Humlebæk
Pris:

276,- kr. pr. deltager (inkluderer entré, rundvisning med guide og efterfølgende buffet). For medlemmer af Louisianaklubben 186,- kr.

Tilmelding:

Tilmelding skal ske senest 18. oktober ved at indbetale de 276,00 kr. (for medlemmer af Louisianaklubben 186,- kr.) på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank (se nedenfor)

Udstillingen ”Selvportræt” viser, hvordan en lang række kunstnere fra omkring år 1900 og frem til i dag betragter sig selv. Fra Picasso, Matisse og Munch over Kahlo, Dalí og Warhol til nulevende mestre som Baselitz, Hockney og Richter. Godt 60 kunstnere og 150 selvportrætter er samlet til udstillingen.

Vi får en rundvisning, der varer ca. 45 min. og giver os en introduktion til kunstværkerne: Et fascinerende møde med menneskene bag de kunstnere, der har formet den moderne kunsthistorie. Efter rundvisningen spiser vi i Caféen. Museet har åbent til kl. 22.00, så der bliver lejlighed til at bese udstillingerne på egen hånd efter spisningen.

Betaling og tilmelding: Senest torsdag den 18. oktober
Tilmelding skal ske ved at indbetale de 276,00 kr. (For medlemmer af Louisianaklubben 186,- kr.) på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – konto-nummer: 1551-10842522.

Husk at angive: dit 3-cifrede medlemsnummer, initialer for fornavn(e) og så stor en del af dit efternavn, som der er plads til i feltet "Tekst på modtagers kontoudskrift" (eksempel: 002 E Frederiks).

Arrangør og kontaktperson: Sven Johansen tlf. 2015 2306 (først fra 18. oktober)
Stedfortræder: Erling Frederiksen tlf. 6133 4580
 


13. september 2012

Slægtsforskning - Hvordan kommer jeg i gang?

B&K Senior Klubs netværksgruppe om slægtsforskning arrangerer nu tre møder, hvor du kan få inspiration og hjælp til at søge historien om din egen familie.

  • Tirsdag den 16. oktober 2012: Hvor og hvordan finder jeg frem til min familie?
    Ved Henrik Prætorius

  • Tirsdag den 4. december 2012: Hvordan bruger jeg de relevante hjemmesider?
    F.eks.
    www.arkivalieronline.dk, www.ddd.dda.dk og www.sa.dk og hvilke muligheder har vi med dem?
    Ved Bendette Hydeskov – underviser i slægtsforskning

  • Tirsdag den 15. januar 2013: Hvordan skriver jeg slægtens historie?
    Formidling af den viden, vi har fået om vores familie
    Ved Henrik Prætorius

Møderne finder sted på Brüel & Kjær i mødelokale 2.2 fra kl. 16.00-18.00. Kaffe, te og lidt tilbehør fås mod betaling af kr. 20,- i aftalte penge.

 

Medbring din bærbare pc og få et større udbytte af undervisningen, især den 4. december 2012. Derudover kan du til den 16. oktober medbringe eksempler på slægtsnavne og eventuelle data, som allerede kendes, så vi har noget relevant materiale at gå ud fra.

Er du interesseret i dine rødder og har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig hos:

Christa Orsleff Marrot - tlf. 4593 8077 eller e-mail: christa@elvis.dk
 

 

13. juli 2012

Tag din partner med på Bakken!

Fristen for at tilmelde sig B&K Senior Klubs sommerudflugt til Dyrehavsbakken er forlænget til mandag den 13. august. Og du kan nu tage din partner med!  

En del medlemmer har ytret ønske om at kunne invitere deres partnere med på nogle af klubbens arrangementer. Som et forsøg er der åbnet for denne mulighed på dette års udflugt til Bakken den 29. august. 

Har du ikke fået meldt dig endnu, så har du en chance mere - og tag gerne din partner med!

Sidste frist for tilmelding er altså: den 13. august.

Vi ses på Bakken!
 


26
. juni 2012

 

B&K Senior Klub arrangerer:

Sommerudflugt til Dyrehavsbakken

Tid: Onsdag den 29. august kl. 16.30
 

Sted:         

På plænen foran Peter Lieps Hus
(Godt 10 min. gang fra Klampenborg Station – se kort)
 
Pris: 249 kr. pr. deltager (inkluderer foredrag og festmiddag)
 

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale 249,00 kr. per deltager på B&K Senior Klubs konto senest den 13. august (se nedenfor)

Hjorte, grønne træer og røde porte kombineret med fest, folkelighed og frisk fadøl – sådan kender vi alle Dyrehavsbakken. På den næstsidste dag før sæsonen slutter mødes vi i skoven ved Peter Lieps Hus og nyder en forfriskning under løvet. På et af Bakkens traditionsrige værtshuse hører vi om forlystelsesparkens historie, nyder en middag - og bagefter er der mulighed for både at synge og danse...

Foredrag: Bakkens historie

På restaurant Ølgod fortæller teltholder Jørn Sigurdsson om Dyrehavsbakkens mere end 400 år gamle historie. Foredraget begynder omkring kl. 18.00 og varer en lille time. Det giver et indblik i de mange historier og anekdoter, der knytter sig til verdens ældste og endnu levende forlystelsespark: de hellige kilder, sangerinderne og gøglerne.

Middag: Tre retter og levende musik

Efter foredragets serveres en tre-retters festmenu - du må selv bestille og betale dine drikkevarer - og kl. 20.00 spiller musikeren Johnny Hansen, kendt fra gruppen Kandis, op til dans, sang og fælles hygge.

Ny frist for tilmelding: Senest den 13. august

Tilmelding sker ved at indbetale 249,00 kr. på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – konto-nummer: 1551-10842522. Husk at angive: dit 3-cifrede medlemsnummer, initialer for fornavn(e) og så stor en del af dit efternavn, som der er plads til i feltet "Tekst på modtagers kontoudskrift" (eksempel: 002 E Frederiks).
 


16
. maj 2012

B&K Senior Klub arrangerer:

Slægtsforskning: Sådan kommer du i gang!

Tid:

Onsdag d. 13. juni - kl. 16.00 til cirka 18.00

Sted:         

Brüel og Kjær, mødelokale 2.8

Pris:

Arrangementet er gratis

Tilmelding:

Senest den 9. juni til Jørgen Braasch på e-mail:
a-jbraasch@mail.dk eller på telefon: 2127 0244.
Husk at opgive medlemsnummer (3 cifre), fornavn og efternavn!

Gennem slægtsforskning kan du afdække din egen historie, men det er også en indgang til samfundets historie. Rejsen ind i historien begynder med dig selv. Henrik Prætorius giver dig inspiration til at søge historien om din egen familie. Hvor finder du kilderne og hvordan formidler du historien?

Henrik Prætorius er medlem af DIS-Danmark (Databehandling I Slægtsforskning) og skriver artikler i foreningens blad "Slægt og Data". Henrik har også deltaget som den ene af de seks ambassadører ved "#din historie" i Rundetaarn i 2010 og holder jævnligt foredrag på biblioteker om hvordan man kommer i gang med slægtsforskningen.

Slægtsforskning - eller genealogi - handler om at finde frem til sine aner og finde oplysninger, der kan tegne et billede af deres liv og verden. Eftersom alle har en slægt, kan alle lave slægtsforskning. Henrik siger: "Interessen for slægtsforskning kommer i regel i en moden alder. Det gjorde den også for mig selv. Jeg har nu arbejdet med min slægt i omkring 17 år. Det har været – og er – en rigtig spændende beskæftigelse".

Efter foredraget vil der være mulighed for uformel snak og kollegialt samvær.
 


10
. maj 2012

B&K Senior Klub arrangerer:

Brüel & Kjærs SuperKart - demonstration

Tid: Onsdag den 4. juli kl. 17:00
- arrangementet slutter senest kl. 19:30

Sted:         

B&K's kantine
Pris: Arrangementet er gratis

Tilmelding:

Senest mandag den 25. juni til Connie Christiansen på e-mail: hc@fasanvaenget.dk  / telefon: 4914 4937 eller Carsten Frederiksen på e-mail: carsten.frederiksen@bksv.com / telefon: 7141 2134.
Husk at opgive medlemsnummer (3 cifre), initialer og efternavn!

Kom og oplev en demontration af Brüel & Kjærs systemer og produkter på firmaets nye go-kart – en 250 cc National SuperKart! SuperKarten, der i dag bliver brugt som blikfang på udstillinger verden over, er også kendt som Formel 1 for go-carts – her er tale om accelerationer på 0–100 km/t på 2.5 sekunder. 

Alle kan være med

Produktchef Erik Ziegler giver en pædagogisk introduktion til nogle af de løsninger, Brüel & Kjærs tilbyder kunderne - og det er ikke kun for drengerøve og teknik-nørder – alle kan være med!

SuperKarten kan demonstrere hele målekæden og udføre målinger af støj, vibration, hårdhed og strukturelle egenskaber, samt lokalisering af støjkilder og meget mere i et ekstremt miljø. Se måleudstyret i aktion: rysteapparater, software til databehandling (
PULSE LabShop og PULSE Reflex), datarecorderen Lan-Xi Notar, lydmåleren 2270 med lydintensitet, flerfelts-mikrofonen og mikrofon-arrays. 

Der vil være rig lejlighed for at spørge og røre.

Tid til hygge

Efter demonstrationen er der tid til almindelig hygge og snak. Der er også mulighed for at købe en sandwich samt vand, øl og vin til venlige priser.

Hårde fakta om SuperKarten (pdf)
 


8. maj 2012
 

Brüel & Kjær musikvideo på YouTube

En musikvideo fra 1990 om Brüel & Kjærs uovertræffelige kvaliteter indenfor vibrationsanalyse er nu blevet lagt på YouTube. Musikken er skrevet og spillet af Mark Serridge, Peter Bak, Marius Mathiesen og Craig Coward, der alle arbejdede for Brüel & Kjær i Danmark og spillede i et indie-punk band kaldet “Three Moses”.

Nummeret er tredje del af en lille filmtrilogi med titlen ”The Ten ComMONdments” – dvs. de ti bud om Condition Monitoring. Første og anden del, der handler om sælgerens lod, ligger også på YouTube. Filmene er produceret af B&K Audiovisual Group i 1990 med en særlig tak til B&K Canada, B&K Holland og Strandmøllekroen.

The Ten ComMONdments Part 1 - Opening Sequence

The Ten ComMONdments Part 2 - John Moose - has a ghostly visit from The Sales Guardian Angel

The Ten ComMONdments Part 3 - A Monitoring Rhapsody


21. marts 2012

B&K Senior Klub arrangerer:

Besøg på DieselHouse og italiensk buffet
 

Tid: Onsdag den 18. april kl. 16.00

Sted:

Foran DieselHouse, Elværksvej 50, 2450 København SV
(15 min. gang fra Dybbølsbro S-station - se vejledning)
Pris: 176,- kr. pr. deltager (inkluderer rundvisning med guide og efterfølgende buffet)

Museumsbesøg: 22.500 HK i én stor blok metal

Oplev en guidet tur i DieselHouse,
MAN B&W Diesels museum, og få historien om B&W og dieselmotoren. Den mastodontiske B&W dieselmotor fra 1932 bliver startet og til lyden og lugten af den arbejdende motor kan du følge dieselteknologiens udvikling fra slutningen af 1800-tallet til nutiden, samt få et blik ind i fremtiden. Den teknologiske udvikling kobles sammen med historien om Københavns energiforsyning, om B&W skibsværft og motorfabriks udvikling over 150 år, om varetransport over havene og diesel-teknologiens brug i hele verden.
Undervejs vil være tid til en forfriskning (inkluderet) og en lille snak med de hyggelige værter på museet.

Middag: Italiensk buffet med havneudsigt

Godt ti minutters gang fra museet ligger Fisketorvet med Restaurant Panorama, som ud over det itailenske køkken byder på en flot udsigt over havneløbet og Den Sorte Diamant.
Spisningen (buffet) på restaurant Panorama starter kl. 18.30. Du må selv bestille og betale dine drikkevarer.

Tilmelding: Senest torsdag den 12. april:

Tilmelding skal ske ved at indbetale de 176,00 kr. på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – konto-nummer: 1551-10842522.
Betal senest 12. april med angivelse af:

  • dit 3-cifrede medlemsnummer

  • fornavn(e)

  • så stor en del af dit efternavn, som der er plads til i skrivefeltet

(eksempel: 002 E Frederiks)

Hver indbetaling må kun gælde én person og må ikke indbefatte kontingentbetaling. Vær venlig at gøre dette præcist, som det er beskrevet - det sparer tid for kassereren.
 


20. marts 2012

 Aflyst p.g.a. sygdom

GF-forsikring afholder fyraftensmøde:

Hvordan sikrer jeg mit hjem mod ubudne gæster?

Onsdag den 28. marts 2012, kl. 16.00 i kantinen hos Brüel og Kjær.

B&K Seniorklubs medlemmer er velkomne. Se opslag fra Brüel & Kjærs intranet.

Tilmelding senest mandag den 26. marts på telefon 21 42 78 55 eller blomqvist@post.tele.dk.
 

 

27. januar 2012

Generalforsamling og nytårskur - se billederne!

Omkring 165 medlemmer og gæster deltog i B&K Senior Klubs generalforsamling og den efterfølgende nytårskur den 25. januar. Her er en masse fotografier - taget af Jørgen Andersen, Valery Korenev, Mogens Sjöberg og Preben Løvholm - Svend Gades præsentation af bogen "Journey to Greatness" og Mogens Sjöbergs videooptagelse af Per V. Brüels tale under middagen.

 

10. januar 2012

Brug Idrætsklubben Brüel & Kjær

Alle B&K Seniorklubs medlemmer, også tidligere medarbejdere og pensionerede ansatte, kan blive medlemmer af Idrætsklubben Brüel & Kjær. Medlemskabet giver adgang til at deltage i en eller flere af de sportsgrene idrætsklubben tilbyder: Badminton, bowling, cykling, dykning, fodbold, golf, pilates og totalgym, motionsløb, mountainbike, orienteringsløb, spinning og zumba. Du kan også være med i Motorklubben og frit bruge firmaets motionscenter.

Medlemskab for pensionerede B&K-ansatte koster 70,- kr. per måned og for tidligere B&K-ansatte 100,- kr. per måned. Der er et depositum på 100,- kr. for en nøgle til motionscenteret. Beløbet tilbagebetales når nøglen returneres.

Det lave kontingent er muligt fordi B&K støtter medarbejdernes medlemskab af Idrætsklubben. Betaling sker ved bankoverførsel til Idrætsblubbens konto i Den Danske Bank: 1551-1541702539 med en note om den periode, du betaler for.

Læs mere på Idrætsklubben Brüel & Kjærs hjemmeside
 


2
. januar 2012

Generalforsamling og nytårskur
– sæt X i kalenderen

B&K Senior Klub afholder sin årlige generalforsamling onsdag den 25. januar 2012 kl. 17.00 i Brüel & Kjærs kantine.
Efter mødet er der fælles middag med festlige indslag.

Gå ikke glip af denne mulighed for at møde venner og kolleger, men sæt kryds i kalenderen.

Alle de relevante dokumenter findes her på hjemmesiden og kan også downloades i pdf-format:

Vi ses!

Bestyrelsen
 



B&K Senior Klub
c/o Hottinger Brüel & Kjær A/S
Teknikerbyen 28, DK-2830 Virum