B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Meddelelser

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Indmeldelsesblanket

Opslagstavlen

Historisk Samling

 

Indbydelse til nytårskur 2019




 

Kære ven og kollega

Du inviteres hermed til B&K Senior Klubs nytårskur med spisning og fælles hygge.

Arrangementet finder sted efter generalforsamlingen tirsdag den 22. januar 2019 i Brüel & Kjærs kantine. Generalforsamlingen starter kl. 16.30, og nytårskuren med velkomstdrink og middag ca. 17.45.

Kom og nyd en velkomstdrink, en 3-retters middag med drikkevarer – ekstra vand, øl og vin sælges til rimelige priser – og ikke mindst, hyggeligt samvær med venner og kolleger.

Denne gang vil der ikke være underholdning, men så meget desto bedre tid til at tale med hverandre, holde en tale for de andre – eller snuppe en fællessang eller to.

Festlighederne styres igen i år af vor toastmaster Hans Konstantin-Hansen og under middagen vil der også være mulighed for at holde korte taler – husk blot, at give besked til toastmasteren – gerne inden vi mødes: hkhansen@gmail.com.

Tilmelding

Tilmeld dig ved at indbetale kr. 19,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt for tekst til modtager.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 15. januar.

Vi håber, du har lyst til at være med til både generalforsamling og nytårskur, og glæder os naturligvis til at se dig.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

PS. Husk at medbringe dit medlemskort
– det er adgangskort til Brüel & Kjær!
 



B&K Senior Klub
c/o Brüel & Kjær Sound and Vibration Measurement A/S
Skodsborgvej 307 DK-2850 Nærum