B&K Senior Klub

 

 

 

Meddelelser

Medlemskab

Nyt om navne

Opslagstavlen

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Fotoalbum

Historisk Samling

B&K Senior Klub
- et tilbud til dig!


 

B&K Senior Klub stiftedes den 12. januar 2011 og har i dag omkring 315 medlemmer. Medlemmerne er ansatte og tidligere ansatte hos Brüel & Kjær, der er 55 år eller ældre.

Seniorklubben har til formål:

·     at være samlingspunkt for personer, der har haft et længere varende tilhørsforhold til B&K og som enten har trukket sig tilbage fra aktiv erhvervsudøvelse, eller som påtænker at gøre dette inden for en kortere årrække

·     at vedligeholde og fremme faglige, sociale og venskabelige kontakter mellem klubbens medlemmer

·     at vedligeholde og fremme kontakter mellem klubbens medlemmer og med firmaet B&K og dets medarbejdere

Seniorklubbens aktiviteter er i sagens natur præget af medlemmernes interesser og engagement, men klubben vil blandt andet arrangere udflugter og sammenkomster, virksomhedsbesøg og foredrag.

Hvert år i januar/februar afholder klubben sin generalforsamling og en nytårskur med underholdning og festligt samvær.

Vær aktiv - bliv medlem!

Har du eller nogen, du kender, lyst til at være med, er I meget velkomne. Få eventuelt yderligere information fra medlemmer af bestyrelsen. Det årlige kontingent er kr. 100,00.

Klik her og se hvordan du melder dig ind.

Bemærk, at tilknytning til konkurrerende firmaer udelukker medlemskab.



Gå til fitness eller lån værktøj...

Du kan blive medlem af Idrætsklubben Brüel og Kjær, der også inkluderer Hobbyklubben.  Læs mere ...
 

 

Kommende arrangementer:
 

· Besøg hos Widex/WS Audiology
- Foredrag og rundtur
Tirsdag den 1. marts 2023 kl. 14.00 til ca. 16.30.

· Åbent hus i Historisk Samling
- Vi starter igen!
Mandag den 6. marts 22023 fra kl.15.00 til ca. 17.00.
 

Grill-hygge 2022
-Flere fotos...
Efter to års pause mødtes over 100 medlemmer endelig igen invitere til hygge og festligt samvær omkring grillen på græsplænen i Teknikerbyen.
Generalforsamling
og Nytårskur 2022

-Flere fotos...
Mellem 60 og 70 medlemmer deltog i den ekstraordinære generalforsamling - den første efter udbruddet af Covid-19 og
på HBK nye adresse i Teknikerbyen, Virum.
Hold afstand - sammen!
- Flere fotos...
Det er jo Corona-tider, og der er så meget, som vi ikke kan og ikke må. Nogle trænger sikkert til lidt adspredelse og samvær med andre. Derfor blev fire medlemmer enige om at mødes, snakke og gå ture sammen i skoven - det må man jo godt.

Benyt vor medlemsliste til at få lidt mere fællesskab!

Generalforsamling
og Nytårskur 2020

- Flere fotos...
B&K Senior Klubs generalforsamling og nytårskur 2020 tiltrak over 160 medlemmer, der blandt andet valgte en ny kasserer, hørte nyt fra historisk samling og fik en orientering om udviklingen i HBK - og hyggede med snak og fællessang.

Swing fra 40’erne i Søllerød Jazzklub - december 2019

22 medlemmer og ledsagerne nød en gang klassisk swing ved jazzklubbens årlige julekoncert, hvor det næsten lige så talstærke orkester, Roger Berg Big Band, spillede for fuld udblæsning.

 

Foredrag om høreapparater og den danske industri
- oktober 2019

- Flere fotos...

Foredragsholder Ole Mørk Lauridsen tryllebandt i tre timer 63 medlemmer  med sin viden om hørelsen, høreapparater og den danske industri, som står for 70 procent af verdensproduktionen.
Peder Skram og Mastekranen
- september 2019

- Flere fotos...

I flot solskin fik 34 medlemmer en guidet tur på Holmen. De besteg Mastekranen, så dens udstillinger og nyd udsigten over by og havn, før de entrede fregatten Peder Skram.

 

Grill-hygge
- sommer 2019
- Flere fotos...

Omkring 120 medlemmer mødte op til den årlige sommerhygge omkring grillen. Der var også i år pølser, hakkebøffer og salat, lidt vin og øl, musik med harmonika og violin, og som bestilt, masser af sol.
Ejby-bunkeren - Sommerudflugt til Vestvolden - juni 2019
- Flere fotos...

En god og vidende guide viste de 25 deltagere rundt på Vestvolden og i Ejby-bunkerens udstilling. Den medbragte frokost blev efterfølgende indtaget i det grønne med fint vejr.

 

 

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe - Foredrag om et akustikfirmas historie
- Flere fotos...

En engageret Ulrik Danneskiold-Samsøe gav 42 medlemmer - alle mandlige - et indblik firmaets udvikling og opgaver verden over krydret med indspark om dansk industripolitik.
 

Besøg hos LumaSense Technologies
- Flere fotos...

Hos LumaSense fik 37 medlemmer en fin introduktion til teknologien bag gasanalyse ved brug af fotoakustik - og hyggede sig i øvrigt ved gode minder og hverandres selskab.

 

Generalforsamling
og Nytårskur 2019
- Flere fotos...

Godt 185 medlemmer deltog i årets generalforsamling og nytårskur. De blev blandt andet introduceret til fusionen mellem HBM og Brüel & Kjær, det nye firma HBK, og fik middagen serveret af tjenere fra Zecret Zervice.



B&K Senior Klub
c/o Hottinger Brüel & Kjær A/S
Teknikerbyen 28, DK-2830 Virum