B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Meddelelser

Medlemskab

Nyt om navne

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Fotoalbum

Historisk Samling

 

 

 

 


 

Opslagstavlen

 


Har du oplysninger, som kan interessere andre medlemmer af senior-klubben? Leder du efter nogle, der deler en interesse med dig?
 
Her er plads til meddelelser fra medlem til medlem. Opslagstavlen kan bruges af alle medlemmer, der gerne vil rette andres opmærksomhed mod et eller andet. Bestyrelsen forbeholder sig dog retten til at redigere sidens indlæg.

Opslag sendes til Carsten Frederiksen, e-mail: cfrederiksen@c.dk


27. oktober 2019

Musikanter søges:

Er det at spille musik sammen noget for dig?

Jeg er ved at lære at spille saxofon og kunne tænke mig at spille sammen med andre musikanter.

Er der nogen i klubben, der spiller sammen eller har lyst til at spille sammen?

Skulle du være interesseret, så kontakt David Lewis, email: dlewis@post.tele.dk eller tlf. 5180 1051.
 

 


19. august 2016

Assistance ønskes:

Frivillig medarbejder i Røde Kors

I februar i år begyndte jeg som frivillig medarbejder i Røde Kors butikken i Hørsholm. Denne butik er en af de største i Danmark.

Her arbejder jeg som teamleder i ”Teknikken” hvor vi tager i mod al ”teknik”, feks. alle former for elektronik (fjernsyn, radioer, højttalere, PC’er mm). Derudover fotoudstyr, ure, elværktøj, støvsugere – kort sagt ALT hvad der har med teknik at gøre.

Der afleveres MEGET teknik til butikken og vi mangler derfor frygteligt!!! nogle frivillige medarbejdere til at afprøve og evt. udbedre småfejl på udstyret før det kan sættes til salg i butikken. 

Arbejdet i butikken er delt op i 4 timers moduler: klokken 10 til 14 og klokken 14 til 18, lørdag dog kun klokken 10-14.

Man behøver kun at ”tegne sig” for et modul.

I Teknikken” er der også mulighed for blot at afprøve udstyr hjemme eller hvad vi kan ellers kan finde ud af.

Man behøver ikke at være ekspert for at udføre arbejdet – sund fornuft og lidt flair for teknik er det væsentligste.

Jeg er blevet bedt om at nævne at butikken også har brug for frivillige til andre områder f.eks. tøj, bøger, ting og sager.

I må meget gerne kontakte mig (helt uforpligtende) på telefon eller email – dog er jeg fra mandag 22. aug. til torsdag 25. aug. på ferie på en ødegård i Sverige hvor der er dårlig telefondækning.

Jeg kommer også til grill aften den 29. august hvor jeg meget gerne vil svare på spørgsmål..

PS: En link til butikken: http://www.rkhorsholm.dk/roede-kors-butik/

Bjarne Lyngeraa
20 33 24 60 eller blyngeraa@email.dk

 


5. oktober 2015

Kender du firmaet Walchris?

Walchris var et elektronikfirma som var næsten nabo til B&K. Walchris lå på Skodsborgvej 315 d.v.s. mellem SHELL- tanken og de gule rækkehuse på Nærumgårdsvej. Plast Team holder nu til på samme adresse.

En erfaren lokalhistoriker efterlyser oplysninger om virksomheden, idet han vil supplere artiklen om industrivirksomheder i Nærum som netop har været bragt i Søllerødbogen 2015.

Virksomheden eksisterede i Nærum fra 1958 til ca. 1999. Der blev bl.a. fremstillet pick-upper til guitarer og pladespilllere.

Hvis du har yderligere oplysninger eller endog har været ansat i firmaet bedes du kontakte:

Hans-Ole Ketting
45806348 eller h-o.ketting@post.tele.dk

 


26. august 2015

Søges: Brugt damecykel

Har du en ældre, men duelig, damecykel, du ikke længere har brug for? Vil du af med den, så er jeg interesseret.

Henvendelse til:
Carsten Frederiksen – e-mail: cfrederiksen@c.dk eller mobil: 20 49 78 12



 

 

14. januar 2014

Efterlysning:

Har du fotos fra seniorklubbens ture til DTU eller Carlsberg?

Seniorklubben har arrangeret besøg på DTUs akustiske laboratorium den 24. oktober og Carlsberg den 4. december sidste år - og mange af klubbens medlemmer deltog, men jeg mangler fotos fra turene til seniorklubbens hjemmeside. Det er altid hyggeligt at genopfriske fælles oplevelser ved at kikke på billeder.

Har du billeder, så kontakt venligst til Carsten Frederiksen,
e-mail: carsten.frederiksen@bksv.com eller telefon: 77 41 21 34.

På forhånd tak!
 

 

15. juni 2012

Find dine rødder! - netværksgruppe om slægtsforskning

Hvordan man kommer i gang med slægtsforskning - det var emnet, da B&K Senior Klub holdt møde den 13. juni. Her fortalte Henrik Prætorius om sine egne erfaringer med at kortlægge sin slægt og skrive en slægtsbog. Trods sammenfald med landskampen samme aften var 13 interesserede mødt op. Nogle er allerede i gang med lede anerne frem, mens andre endnu ikke er begyndt.

De tilstedeværende blev enige om at danne en netværksgruppe, hvor erfaringer kan udveksles og hvor deltagerne kan få gensidig inspiration og gode råd. Tanken er at gruppen kan mødes 2-4 gange om året og i øvrigt kommunikerer via e-mail. Gruppen vil være åben for alle aspekter af slægtshistorien, både forskningen, dens kilder og værktøjer, og formidlingen, for eksempel i form af slægtsbøger.

Er du interesseret i dine rødder og har du lyst til at være med, er du velkommen til at henvende dig til:

Christa Orsleff Marrot - tlf. 4593 8077 eller e-mail: christa@elvis.dk
 

 

7. juni 2012


Lyst til at læse - ny læseklub

 
"Det syvende barn", "Sorg og camping" eller "Det dobbelte land" - Erik Valeur, Lone Hørslev eller Birgithe Kosovic. Vi har nu startet en læseklub, hvor vi indtil nu har læst nyere danske romaner, men vil også gerne læse andre bøger, der er interesse for. Vi mødes en gang om måneden, skiftevis hos hinanden, og diskuterer den bog, vi har læst, og aftaler, hvilken bog vi skal læse til næste gang.

Vi bliver måske lidt klogere og har det meget hyggeligt.

Vi vil meget gerne have flere medlemmer, og har du lyst til at være med så ring til:

Anita Tauber – tlf. 4541 1411 eller Anni Hansen – tlf. 4586 8238
 

 

17. juni 2011

Rundvisere søges

Brüel & Kjær får jævnligt forespørgsler om besøg eller rundvisninger fra ældreklubber, skoler og lignende – og det kan af og til knibe med tiden til at tage pænt i mod alle. Kunne du tænke dig at træde til i den slags situationer og stå til rådighed som guide, når der er behov?

Interesserede kan henvende sig til:

Jørgen Braasch via e-mail: a-jbraasch@mail.dk eller på telefon 4542 4044, mobil 2127 0244.
 

 

17. juni 2011

Veteran-køretøjer - biler og motorcykler

Jeg er interesseret i veteran-køretøjer - biler og motorcykler - og vil gerne oprette en gruppe med folk, der deler denne interesse.

Du behøver ikke selv at være ejer af et historisk køretøj; men hvis du er interesseret i ældre køretøjer og i deres trafikhistorie, er du en meget velkommen som deltager i gruppen.

Henvendelse til:

Jørgen Braasch på e-mail: a-jbraasch@mail.dk eller mobil: 2127 0244
 

 

17. juni 2011

Litteratur eller læsegruppe
 

Vi er et par stykker, som synes det kunne være spændende at starte en litteratur eller læsegruppe, hvor vi kunne læse og diskutere f.eks. nyere danske bøger eller andre bøger, der er interesse for.

Har du lyst til at være med, så kontakt venligst Anita Tauber - telefon: 4341 1411 for nærmere info.
 



B&K Senior Klub
c/o Hottinger Brüel & Kjær A/S
Teknikerbyen 28, DK-2830 Virum