B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Meddelelser

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Indmeldelsesblanket

Opslagstavlen

Fotoalbum

Historisk Samling

Meddelelser - 2013

 

Arkiv: 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011

 

 

4. december 2013

B&K Senior Klub arrangerer:

Omvisning i Folketinget
- buffet i Snapstinget
 

Tid:

Torsdag den 16. januar 2014 fra kl. 16.45 til ca. 19.00.

Sted:    

Christiansborg, 1240 København K.
Mød op ved Folketingets besøgsindgang ved den store trappe i Rigsdagsgården, hvor vi kl. 16.45 skal igennem et sikkerhedstjek.

Pris:

Kr. 223,- per person, inkluderer omvisning og nordisk buffet.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto senest den 11. januar 2014.

På omvisningen fortæller én af Folketingets betjente om Christiansborg som arbejdsplads for Folketingets medlemmer. Christiansborg fungerer som centrum for folkestyret og lovgivningen. Vi får også et indblik i Christiansborg Slots dramatiske historie og får sat Folketingets arbejde ind i en historisk ramme. Vi ser bl.a. Vandrehallen, Landstingssalen og grundlovene.

Omvisningen varer omkring 45 minutter og varierer alt efter, hvad der sker i huset den pågældende dag. Når der ikke er møde i Folketingssalen, går omvisningen forbi Kongelogen i Folketingssalen. På dage, hvor der er debatter i Folketingssalen, besøges tilhørerpladserne i Folketingssalen.

Vi slutter omvisningen af med Nordisk Buffet i Folketingets restaurant, Snapstinget, der fungerer som kantine for Folketingets medlemmer. Her lægges vægt på danske og nordiske råvarer og den nordiske tilberedningstradition kombineres med impulser fra hele verden. Den gamle spisesal er fra omkring 1918 og er smukt indrettet med stuklofter, søjler og karnapper.

Praktiske oplysninger:
Sikkerhedstjek, Find vej til Christiansborg og Kort over Christiansborg

Tilmelding og betaling:
Indbetalt venligst kr. 223,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank- nr. 1551-10842522. Husk at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”. Hvis banken skal ordne det for dig, så bed dem skrive det på samme måde.

Arrangør og kontaktperson:
Connie Christiansen, e-mail:
hc@fasanvaenget.dk eller tlf.: 49 14 49 37.
 

 

28. november 2013

Sæt kryds i kalenderen

Generalforsamling og nytårskur 2014

B&K Senior Klub afholder sin årlige nytårskur og generalforsamling onsdag den 29. januar 2014
kl. 16.00-22.00 i Brüel & Kjærs kantine.

Gå ikke glip af denne mulighed for at møde venner og kolleger, men sæt kryds i kalenderen.

Yderligere information vil blive sendt ud til alle medlemmer sidst i december eller først i januar.
 

 

11. november 2013
 

B&K Senior Klub arrangerer:
 

Guidet tur på Carlsberg
og buffet på Restaurant Bjælkehuset

 

Tid:

Onsdag den 4. december kl. 15.15 til ca. 19.00.

Sted:    

Carlsberg Group, Visit Carlsberg, Gamle Carlsberg Vej 11, DK 1799, Kbh. V.

Pris:

Kr. 290.- per person inkluderer rundvisning (2 øl eller vand pr. person) plus besøg på egen hånd på museet. Middag/Buffet på restaurant Bjælkehuset.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto senest lørdag den 23. november 2013 (se nedenfor).

Oplev det oprindelige Carlsberg bryggeri, grundlagt i 1847 af J.C. Jacobsen, og få serveret den fascinerende historie om, hvordan Carlsberg er gået fra lokalt bryggeri for københavnere til globalt 'Super-Brand', der nydes hver dag i hele verden.

Turen på det gamle Carlsberg bryggeri i Valby er for alle med interesse for øl, historie og arkitektur. Carlsberg Classic Tur er en introduktion til Carlsbergs historie fra grundlæggelsen i 1847 og til i dag. Undervejs bliver du klogere på:

  • Grundlægger J.C. Jacobsens arbejde med at forædle øllet, samt hans virke for videnskaben og for Danmark.

  • Forholdet mellem far J.C. og sønnen Carl og dettes betydning for Carlsbergs historie og bryggeriet på Valby Bakke.

  • En række af områdets spændende bygninger - bl.a. J.C. Jacobsens bryggeri og villa, Elefantporten og Ny Carlsberg Bryghus

Efter besøget på Carlsberg spiser vi på Restaurant Bjælkehuset, der ligger i et gammelt bjælkehus i hjertet af Søndermarken på Valby Bakke (Valby Langgade 2). Restauranten, der har eksisteret siden 1915 og emmer af historie, er i dag en smørrebrødsrestaurant.

Praktisk information
Turen foregår delvist udendørs, på trapper og strækker sig over op til et par km.

Se vedhæftede kort, transport og parkering (pdf).

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 290,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”. Hvis banken skal ordne det for dig, så bed dem skrive det på samme måde.

Arrangør og kontaktperson:
Anni Hansen, e-mail: anniogole@hansen.mail.dk, tlf.: 45 86 82 38.
 

 

22. oktober 2013

B&K Senior Klub åbner
arkiv og museum

B&K Senior Klub har siden sin start haft en ide om at etablere et museum eller arkiv, der kan samle og opbevare instrumenter, fotos, tegninger, notater, tryksager og andet med forbindelse til Brüel & Kjær.

Arkivet er nu en realitet - Brüel & Kjær har stillet et kælderlokale i Bygning 10 til rådighed for klubben til dette formål. Vi har rummet, reolerne og en gruppe af frivillige, ulønnede entusiaster, der tager hånd om tingene.

Formålet er at fastholde og formidle virksomhedens historie i stort og småt – teknik, drift, organisation, mennesker og miljø. Kort sagt alt, der karakteriserer arbejdspladsen Brüel & Kjær, kollegerne, opgaverne og produkterne.

I praksis kan arkivet blive stedet, hvor genstande og dokumenter kan afleveres så de sikres for fremtiden. Vi kan ikke garantere, at alt bliver modtaget og bevaret – der kan jo være tale om dubletter – men ambitionen er, at opbygge en så komplet og nuanceret samling som muligt.

Vi opfordrer dig til at have arkivet i tankerne, når du står overfor at skulle rydde op og smide ud. Materialer, der kan have historisk interesse, modtages med glæde.

Har du lyst til at deltage i arkivets arbejde eller har du historisk interessante instrumenter, fotos, tegninger, notater, tryksager eller andre genstande, kan du henvende dig til:

·         Carsten Frederiksen, tlf. 2134, e-mail: carsten.frederiksen@bksv.com
Valery Korenev, tlf. 2924, e-mail: valery.korenev@bksv.com
 

 

15. oktober 2013
 

Ikke flere ledige pladser

til besøget på Akustisk Laboratorium!

Der er nu tilmeldt 35 deltagere til DTU-besøget, hvorfor vi må lukke for yderligere tilmelding.

mvh

Erling Frederiksen
 

 

8. oktober 2013
 

Hold dig i form og hyg med gamle kolleger

- gå til Senior-gymnastik!

Det er lettere at tage sig sammen til at træne fysikken, når det sker sammen med andre – og der er stadig ledige pladser på holdet for Senior-gymnastik. Træn dine muskler og din balance med en omgang ugentlig Pilates – hver torsdag kl. 8.30-9.30 frem til medio juni 2014 i BKIF Motionscenter, Bygning 10 på Linde Allé i Nærum. Alle kan være med, og alle bliver udfordret.

Gymnastikken er organiseret af B&K Senior Klub og Brüel & Kjær Idrætsklub (BKIF) i fællesskab og deltagelse kræver medlemskab af begge klubber. Prisen kr. 100,- pr. måned, + kontingent for medlemskab af idrætsklubben.

Tilmelding til Svend Lysemose: slysemose@bksv.com

Medlemskabet af BKIF giver også adgang til at deltage i en eller flere af de sportsgrene idrætsklubben tilbyder: Badminton, bowling, cykling, dykning, fodbold, golf, motionsløb, mountainbike, orienteringsløb, spinning og zumba. Du kan også være med i Motorklubben eller Gourmetklubben. Du kan også frit bruge firmaets motionscenter - så du kan træne lige når det passer dig. Læs mere på Idrætsklubben Brüel & Kjærs hjemmeside.
 

 

8. oktober 2013
 

B&K Senior Klub arrangerer:
 

Foredrag og rundvisning
på Akustisk Laboratorium

 

Tid:

Torsdag den 24. oktober kl. 16.00 til ca. 18.15.

Sted:    

Rum 019, bygning 352 (stuen), Ørsteds Plads, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby.

Pris:

Kr. 45,- pr. person, inkluderer foredrag, rundvisning, samt en øl/vand og lidt snacks.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto senest mandag den 21. oktober 2013 (se nedenfor). Bemærk, kun 35 kan deltage.

Oplev et foredrag ved lektor Torben Poulsen om hørelse, høretab og høreapparater. Hvordan er ørets anatomi, hvor meget kan vi høre og hvad betyder et typisk høretab? Lær om høre-tabets fem dimensioner. Find ud af, hvorfor en hørekurve (audiogram) ikke viser, hvor godt man forstår tale. Hvad kan moderne høreapparater og hvad forskes der i på høreområdet?

Alle kan deltage og få noget ud af det – ikke kun for dem, der har viden om akustik. Der vil blive tid til at stille spørgsmål og til at få en lille forfriskning. Efter foredraget er der rundvisning i laboratorierne med målefaciliteter, lytterum, lyddøde og lydhårde rum.

Laboratoriet for Akustik på DTU er et internationalt studie- og forskningsmiljø for studier af lyd- og vibrationsfænomener - alt fra den menneskelige hørelse og reaktion på lyd til akustiske målemetoder og elektroakustiske systemer, rum- og bygningsakustik samt miljøakustik.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 45,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”. Hvis banken skal ordne det for dig, så bed dem skrive det på samme måde.

De første 35, der indbetaler beløbet, kommer med. Du vil få besked – og pengene tilbage, hvis der ikke skulle blive plads til dig på holdet.

Parkering
Bygningen ligger langs med nordsiden af Akademivej. Det foreslås at benytte parkeringsplads og indgang ved bygningens østlige ende - se kort over DTU.

Arrangør og kontaktperson:
Erling Frederiksen, e-mail:
erlingfred@gmail.com, mobil: 6133 4580.
 

 

10. september 2013

 

B&K Senior Klub og
B
rüel & Kjær Idrætsklub tilbyder:

Senior-gymnastik

Hold dig i form - og hyg med gamle kolleger!

Tid:

Torsdage kl. 8.30-9.30 fra den 26. september 2013 til medio juni 2014 – gratis prøvetime torsdag den 19. september!

Sted:    

BKIF Motionscenter, Bygning 10 på Linde Allé, Nærum

Pris:

Kr. 100,- pr. måned, + kontingent for medlemskab af idrætsklubben

Tilmelding:

Tilmelding senest 1. oktober til Svend Lysemose: slysemose@bksv.com

B&K Senior Klub og Brüel & Kjær Idrætsklub kan nu tilbyde ugentlig gymnastik for seniorer. Alle kan være med, og alle bliver udfordret. Vi arbejder med små hold (maks. 6-7 deltagere) med individuel instruktion. Instruktøren Tina Hassenkam har gennem en årrække har undervist i gymnastik, Pilates og yoga.
 

Gymnastikken vil være baseret på Pilates, som er muskel- og balancetræning, hvor kropsbevidstheden i fokus. Pilates både styrker, stabiliserer og smidiggør din krop, genopretter ubalancer og er meget effektiv til at forme den gode kropsholdning. Timen begynder med let kredsløbstræning ved brug af løbebånd, romaskine og motionscykel.

 

Motionscentrets badefaciliteter er gode, både med kvinde- og mandeomklædning, bemærk dog at der ikke er mulighed for at få låst sit tøj inde.

Medlemskab af Idrætsklubben Brüel & Kjær (BKIF)

Medlemskab af BKIF er en forudsætning for deltagelse i gymnastikken. Alle B&K Seniorklubs medlemmer, også tidligere medarbejdere og pensionerede ansatte, kan blive medlemmer af Idrætsklubben Brüel & Kjær.

 

Medlemskabet giver adgang til at deltage i en eller flere af de sportsgrene idrætsklubben tilbyder: Badminton, bowling, cykling, dykning, fodbold, golf, pilates og totalgym, motionsløb, mountainbike, orienteringsløb, spinning og zumba. Du kan også være med i Motorklubben eller Gourmetklubben. Du kan også frit bruge firmaets motionscenter, hvor der er adgang alle ugens dage med elektronisk adgangskort - så du kan træne lige når det passer dig. Læs mere på Idrætsklubben Brüel & Kjærs hjemmeside.

 

Medlemskab for pensionerede B&K-ansatte koster 70,- kr. per måned og for tidligere B&K-ansatte 100,- kr. per måned. Det lave kontingent er muligt fordi B&K støtter medarbejdernes medlemskab af Idrætsklubben. Betaling sker ved bankoverførsel til Idrætsklubbens konto i Den Danske Bank: 1551-1541702539 med en note om den periode, du betaler for.
 

 

22. august 2013

B&K Senior Klub og BKIF Gourmet Club
tilbyder:

Smagning af Chardonnay hvidvine

 

Tid:

Tirsdag d. 17. september kl. 17.00

Sted:    

Brüel & Kjærs kantine

Pris:

Kr. 220,- pr. person, dækker foredrag, smagning af seks forskellige Chardonnay vine samt en sandwich (Er du aktivt medlem af B&K Idrætsklub er prisen 150,-)

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på Brüel & Kjær Idrætsklubs konto senest tirsdag den 10. september 2013. (se nedenfor)

Brüel & Kjær Idrætsklubs nystartede Gourmet Club, der har til formål at udbrede kendskabet til god mad og gode drikke, arrangerer nu en vinsmagning og B&K Senior Klubs medlemmer er velkomne til at deltage.

Hvidvine fra hele verden lavet på Chardonnay
Vineksperten Jesper Hedegaard sætter fokus på ”verdens bedste hvidvinsdrue”, Chardonnay. Vi skal smage Chardonnay-vine fra hele verden – såvel fra ”moderdistriktet” det kølige Bourgogne, der giver friske, syrerige og mineralske vine med et strejf af flint – til oversøiske vine fra bl.a. Australien, New Zealand, Californien og Chile, som pga. et varmere klima og udpræget brug af nye egetræsfade ofte har en helt anderledes, eksotisk, fed, smør- og fadpræget karakter.

Jesper Hedegaard er vinkonsulent, -skribent, -foredragsholder, -rejseguide, danmarksmester i franske vine 1987, europamester i blindsmagning 2012 og deltager i verdensmesterskabet i blindsmagning i oktober 2013. Han importerer eller sælger ikke vin selv, og er derfor fri af kommercielle interesser. Han er jurist og arbejder til daglig som skadespecialist i Chubb Forsikring, men hans passion for vin har været mere end halvdelen af hans liv.

Tilmelding til vinsmagningen
Indbetal venligst kr. 220,- per deltager på Brüel & Kjær Idrætsklubs konto i Danske Bank – nr. 1551-1541702539. Husk at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”. Hvis banken skal ordne det for dig, så bed dem skrive det på samme måde.

Arrangør:
BKIF Gourmet Club ved Lars Aresteen Madsen, e-mail: LarsAresteen.Madsen@bksv.com, tlf.: 7741 2235 eller mobil: 4060 0517.
 

 

23. maj 2013

Sommer udflugt - picnic i veterantog

 

Tag din partner med
– og husk madpakke eller frokostkurv!

 

Tid:

Søndag den 30. juni 2013 – kl. 12.00 præcis – toget afgår kl. 12.10!

Sted:    

Ved Grønnehave Station, Grønnehavevej, i Helsingør

Pris:

Kr. 155,- pr. person, inkluderer togturen samt kaffe, kringle og farvel-drink

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto senest torsdag den 20. juni 2013. (se nedenfor)

B&K Senior Klubs sommerudflugt bliver i år en skovtur på skinner. Nordsjællands Veterantog tager os gennem de smukke naturområder på strækningen mellem Helsingør og Græsted – med damplokomotiv og historiske personvogne. Vi kører fra Grønnehave station i Helsingør via Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Dronningmølle og Gilleje til Græsted – og retur.

Den medbragte frokost og eventuelle drikkevarer indtages i toget ved opstillede borde. Her kan købes vand eller den særlige ”K-maskine øl” fra bryghuset Refsvindinge. Under opholdet på Græsted station vil vor kollega Erik Cletus vise rundt i veterantogets diesel- og vognværksteder og på hjemturen fra Græsted vil der blive serveret kaffe og kringle.

Efter ankomst til Grønnehave station kl.15.15 går vi ud til Cafe Kronborg ved Helsingørs lystbådehavn, hvor vi nyder udsigten over Øresund og får en øl, en vand eller et glas vin.

Praktiske bemærkninger
Der er meget begrænsede muligheder for parkering ved Grønnehave station. Parkeringsområdet for enden af Kronborgvej kræver afgift kr. 10,- / time hele dagen. Tag toget til Helsingør station, hvor der er godt 10 minutters gang til Grønnehave Station. Fra Helsingør station går du ad Jernbanevej, fortsætter ad Havnegade og Allégade til Kronborgvej og derefter til venstre ad Grønnehavevej (følg jernbanesporet over havnen). Er man dårligt gående, kan man tage Lokalbanens tog fra Helsingør station spor 4 med afgang kl. 1200, der er på Grønnehave station 12.05. Veterantoget afventer dette tog og kører tidligst 3 minutter senere.

Tilmelding til togturen
Indbetal venligst kr. 155,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”. Hvis banken skal ordne det for dig, så bed dem skrive det på samme måde.

Arrangør og kontaktperson:
Jørgen Braasch, e-mail: a-jbraasch@mail.dk, tlf: 4542 4044 eller mobil: 2127 0244.
 

 

8. april 2013

 

Rundvisning på Nordisk Film

 

Tid:

Tirsdag den 7. maj 2013 kl. 16.00

Sted:         

Nordisk Film, Mosedalvej 14 i Valby

Tilmelding:

Senest den 30. april. Tilmelding skal ske ved at indbetale 288,00 kr. per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank (se nedenfor)

 

Du og din partner inviteres hermed til rundvisning på Nordisk Film med efterfølgende middag tirsdag den 7. maj kl. 16 på Mosedalvej 14 i Valby.

 

Nordisk Film er verdens ældste filmselskab - det har ligget i Valby siden 1906. På rundvisningen, der tager ca. 1 time og 15 minutter, skal vi bl.a. se, hvor deres stumfilm blev optaget. Vi skal også se scenerne, hvor Erik Ballings produktioner, herunder ”Olsen Banden”, ”Huset på Christianshavn” og dele af ”Matador” blev optaget. Rundviserne fortæller sjove og interessante historier om arbejdet på stedet.

Bagefter går vi videre til Hotel Fy og Bi, som er nabo til Nordisk Film. Her skal vi hygge os sammen over en middag, der består af gammeldags oksesteg med glaserede løg, grøntsager, hvide kartofler, tyttebær og vildt skysovs og til dessert nougatkage med flødeskum og frugter. Vi får et lokale for os selv.

Praktiske oplysninger
Rundvisningen foregår delvis udendørs, så husk at tage tøj på efter vejret. Vi mødes udenfor bygningerne 10 minutter før kl. 16. Nordisk Film ligger ca. 10 minutters gang fra Valby Station. Parkering på Nordisk Films område er ikke mulig, men med lidt held finder man plads i nabolaget.

Eventuelle spørgsmål om arrangementet rettes til Connie Christiansen på tlf. 49 14 49 37 eller på mail til hc@fasanvaenget.dk.

Prisen for rundvisning og middag er 288 kr pr. person.
Tilmelding sker ved senest den 30. april at indbetale dette beløb på seniorklubbens konto: Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk – som ved alle andre indbetalinger til klubben – at skrive:

1) dit 3-cifrede medlemsnummer,
2) dine fornavnes forbogstaver
3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”. Beløbet (288,- kr.) fortæller os, hvad du betaler for.

Hvis banken skal ordne det for dig, så bed dem skrive det på samme måde.
 

 

6. marts 2013

 

Møde om Historisk Arkiv på Brüel & Kjær
 

Tid:

Onsdag den 13. marts 2013 kl. 16.30

Sted:         

Mødelokale 2.2 på Brüel & Kjær

Tilmelding:

Senest mandag den 11. marts til
Carsten Frederiksen på e-mail: carsten.frederiksen@bksv.com, eller tlf: 7741 2134.

I december 2012 holdt B&K Senior Klub det første møde om et historisk arkiv på Brüel & Kjær, der kan samle og opbevare instrumenter, fotos, tegninger, notater, tryksager og andet med forbindelse til virksomheden. Du deltog i mødet eller tilkendegav interesse for sagen.

Arkivet er nu en realitet - Brüel & Kjær har stillet et kælderlokale til rådighed for klubben til dette formål.
Vi har rummet og reolerne, men hvordan starter vi et arkiv? Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Kom til møde den 13. marts og vær med i den arkivgruppe, som kan tage hånd om sagerne og udvikle projektet. Alle medlemmer er velkomne!

På mødet vil vi diskutere rammerne for arbejdet og tage hul på snakken om det praktiske arbejde.
 

 

2. januar 2013

Sæt kryds i kalenderen!

Generalforsamling og nytårskur

B&K Senior Klub afholder sin årlige nytårskur og generalforsamling onsdag den 6. februar 2013

Yderligere information vil blive sendt ud til alle medlemmer snarest.
 



B&K Senior Klub
c/o Brüel & Kjær Sound and Vibration Measurement A/S
Skodsborgvej 307 DK-2850 Nærum