B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Indmeldelsesblanket

Opslagstavlen

Fotoalbum

Historisk Samling

Meddelelser - 2018

 

Arkiv: 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011

 

30. december 2018

Husk at tilmelde dig nytårskuren 2019!

B&K Senior Klub afholder sin årlige generalforsamling og nytårskur tirsdag den 22. januar 2019 kl. 16.30-22.00 i Brüel & Kjærs kantine.

Nytårskuren er også i år med velkomstdrink og fælles spisning. Denne gang vil der ikke være underholdning, men så meget desto bedre tid til at tale med hverandre, holde en tale for de andre – eller snuppe en fællessang eller to.

Tilmelding til nytårskur
Af praktiske hensyn sker tilmeling ved indbetaling af et mindre beløb.

Tilmeld dig ved at indbetale kr. 19,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt for tekst til modtager.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 15. januar.

Læs mere i det materiale, der er sendt til alle medlemmer:  

Vi ses den 22. januar!
 

 

5. november 2018

B&K Senior Klub arrangerer:

Lov og Uorden

gennem tiderne 

 

- Rundvisning på Politimuseet og middag

på Cafe 22

 


 

Tid:

Onsdag den 28. november kl. 15.30 til ca. 19.00.

Sted: 

Politimuseet, Fælledvej 20, 2200 København N

Pris:

Kr. 185,- per deltager. Inkluderer rundvisning og middagsret på Cafe 22.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest onsdag den 21. november 2018.

 

Kom med på besøg i Politimuseet på Nørrebro i København. Her vil vi dykke ned i politiets historie, når en pensioneret betjent viser os rundt og fortæller om korpsets oprindelse i 1600-tallet, dets opgaver og udfordringer med opklaring og efterforskning gennem tiderne, og om nogle de mest berømte og berygtede danske kriminelle.

 

Vi vil få viden om århundreders politi fra middelalderens barske retshåndhævelse over nattevægteren til 1800-tallets mere moderne organiserede politi, men også om det 20. århundredes bekæmpelse af sociale uroligheder og internationalt politisamarbejde.

Det er historierne om forbryderfotos og politimotorcykler, om politiet under besættelsen og deportationen til Tyskland i 1944. Vi vil se en detentionscelle og høre om flugtkonger og drabssager, som hypnosemordene og sagen om Englemagersken, om forfalskninger og pengeskabstyve, som Det Borende X.

Vi vil også få et indblik i kriminaltekniske metoder - dna, fingeraftryk, ballistiske undersøgelser og fodaftryk - og i politiets brug af de dem i konkrete sager, som drabet i Fasanskoven. Endelig vil vi se en særudstilling om den 18. maj 1993 og urolighederne på Nørrebro, som var de alvorligste gadekampe siden 2. Verdenskrig.

 

Rundvisningen på Politimuseet varer to timer. Efter besøget går vi de 400 meter til Cafe 22 ved Søerne, hvor der serveres en portion grillet laksefilet med pasta og årstidens grønsager. Maden er inkluderet i arrangementets pris – drikkevarer må bestilles af hver især.

 

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 185,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt for tekst til modtager.

Arrangør og kontaktperson
Carsten Frederiksen, e-mail: 
cfrederiksen@c.dk eller tlf.: 2049 7218.
 

 

14. september 2018

B&K Senior Klub arrangerer:

Grundlæggeren af
det moderne Nærum

- Foredrag og byvandring

med fokus på Alfred Christensen


Alfred Christensen

ved indvielsen af
Lyngby-Vedbækbanen

 

Tid:

Onsdag den 3. oktober kl. 15.00 til ca. 18.00.

Sted: 

Receptionen på Brüel & Kjær, Skodsborgvej 307, Nærum

Pris:

Kr. 33,- per deltager. Inkluderer foredrag, guide, en sandwich og en øl eller vand.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest onsdag den 26. september 2018.

Kom og hør om manden, der forandrede Nærum. Kulgrosserer og skibsreder Alfred Christensen købte i 1886 Nærum Avlsgård og var siden med til at gøre den gamle landsby til en moderne villa- og erhvervsby.

Fra 1886 bor Alfred Christensen i Nærum om sommeren – og med ham kommer den moderne tid til landsbyen. Han er drivkraft bag og storaktionær i Lyngby-Vedbæk Banen, der åbnes i år 1900. Samme år udstykker han opkøbte jorder omkring Concordiavej, Nærum Hovedgades østende og Alfred Christensens Vej. Jorden, hvorpå B&K ligger i dag, har også tilhørt ham.

Skibskaptajn Alfred Christensen (1842-1925) er fra Langeland, men flytter i 1871 til København, hvor han året efter etablerer handelsfirmaet ”Alfred Christensen Kulimport”. Han tjener store penge på kulhandel med Rusland og andele i Københavns Frihavn.

Vi begynder vores arrangement med en times foredrag om Alfred Christensen og hans betydning for Nærum. Herefter tager vi en byvandring rundt i Nærum – omkring en time og et kvarter – og ser nogle af de steder, hvor Alfred Christensen har sat sit præg. Turen slutter med sandwich og øl eller vand i B&K´s kantine.

Foredragsholdere og rundvisere er Susanne Viby og Hans-Ole Ketting. Susanne Viby har blandt andet skrevet bøgerne: ”Thea fra Trørød”, ”Svend fra Kratmosen” og ”Os fra Nærum” - og sammen med Hans-Ole Ketting om Alfred Christensen i årets udgave af ”Søllerødbogen”. 

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 33,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive: 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt for tekst til modtager.

Arrangør og kontaktperson
Hans-Ole Ketting, e-mail: 
h-o.ketting@post.tele.dk eller tlf.: 4580 6348.
 

 

8. juni 2018

B&K Senior Klub arrangerer:

Grill-hygge - Sommer 2018


- Hygge og grillmad i gården hos Brüel & Kjær
 

Tid:

Torsdag den 23. august kl. 17.00 til cirka 20.00.

Sted:    

Den indre gård på Brüel & Kjær, Skodsborgvej 307, Nærum (hvis det regner, går vi i kantinen).

Pris:

Kr. 31,- per deltager.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest onsdag den 15. august 2017.

Kom til grill-hygge i gården hos Brüel & Kjær: Sensommer - og forhåbentlig solskin – mad og drikke, gode venner og kolleger!

Nu inviterer B&K Senior Klub igen til hygge og festligt samvær omkring grillen. Ligesom de to seneste år vil der også være levende musik på harmonika – og mulighed for en fællessang.

Vi har pølser og hakkebøffer til grillen, kartoffelsalat og mixet salat – og selvfølgelig skal vi også spise brød til – vi slutter af med en kop kaffe. Der vil være lidt vin, øl og diverse vand til at skylle det hele ned med.

Husk dit medlemskort – det er jo også dit adgangskort til firmaet! Kom gerne til tiden – men helst ikke for meget før – vi må vise hensyn til arbejdspladsen.

Tilmelding og betaling Indbetal venligst kr. 31,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder "Tekst på modtagers kontoudskrift".

Arrangører og kontaktpersoner

 

6. maj 2018

B&K Senior Klub arrangerer:

De skønne

blomster

 

- Udflugt til
Nivaagaard Malerisamling

Ledsagere er velkomne!
 

Tid:

Fredag den 25. maj kl. 15.00 til ca. 17.30.

Sted:    

Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå.

Pris:

Kr. 149.- per deltager. Prisen inkluderer entre og rundvisning samt kaffe og kage i museets cafe.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto 
(se nedenfor) senest onsdag den 16. maj 2018.


Hvis du elsker blomster, så tag med en tur til Nivå den 25. maj! Nivaagaards Malerisamling viser nemlig udstillingen ”En duft af evighed” om J.L. Jensen (1800-1856) – også kaldet Blomster-Jensen. Han var den førende blomstermaler i guldalderen. Han viede hele sit liv og sin karriere til at skildre overdådige buketter i glødende farver og opstillinger af sanselige frugter.

 

Drømmen om evigt liv

Jensens budskab har ingen udløbsdato - blomster kan sige mere end ord. Vi gratulerer, kurtiserer og kondolerer med blomster. En buket er forbundet med luksus, ødselhed, livsglæde, og den udtrykker en flygtig skønhed, der alt for hurtigt forgår. Jensens blomster har desuden selskab af guldalderdigte og af to unge samtidskunstnere, der som Jensen kredser om naturskønhed og forgængelighed.


Blomstrende rodondendron
Vi får med en times omvisning i udstillingerne og hører om stedets historie - bagefter nyder vi en kop kaffe med kage i museets cafe. Her kan du også senere – hvis du ønsker – få serveret god og spændende mad. Efter kaffen er der mulighed for vandre i museets park med blomstrende rododendron.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 149,- per deltager på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive: 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

 

Arrangør og kontaktperson
Anni Hansen, e-mail: anniogole@hansen.mail.dk eller tlf.: 4586 8238.
 

 

13. marts 2018

B&K Senior Klub arrangerer:

Besøg på
Elos Medtech Pinol A/S

- foredrag og rundvisning

Tid:

Tirsdag den 10. april kl. 10.00 til ca. 12.00.

Sted:    

ELOS Medtech, Engvej 33, 3330 Gørløse.

Pris:

Kr. 22.- per deltager. Der serveres kaffe inden rundvisningen.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto
(se nedenfor) senest
senest tirsdag den 3. april 2018.

Du har nu chancen for at besøge en af B&K’s største underleverandører. Elos Medtech Pinol er en højteknologisk virksomhed, der blandt andet producerer accelerometre for Brüel & Kjær.

Firmaet er en del af Elos Medtech Group, som har hovedkontor i Lidköping, Sverige, og produktion i både Sverige, Danmark og Kina. Elos Medtech Pinol, der har over 150 ansatte, er specialiseret inden for udvikling og fremstilling af medicintekniske produkter og komponenter så som medicinske implantater og operationsinstrumenter.

Produktionen sker i høj grad med brug af robotter til transport, samling, test og pakning. Der bliver også mulighed for at se de mange drejebænke, fræsere, proceslinjer m.m.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 22,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

Arrangør og kontaktperson
Arrangør og kontaktperson Torben Berril Andersen, e-mail:
TorbenBerril.Andersen@bksv.com   eller mobil: 4060 0546.
 

 

12. februar 2018

B&K Senior Klub arrangerer:

B&K fotos
Facebook

- En introduktion ved
Thorkild Dalsgaard

 

 

Tid:

Torsdag den 1. marts kl. 16.00 til ca. 18.30.

Sted:    

Universitetet på Brüel & Kjær, Skodsborgvej 307, 2850 Nærum.

Pris:

Kr. 36.- per deltager. Prisen dækker sandwich med øl eller vand.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på B&K Senior Klubs konto (se nedenfor) senest senest mandag den 26. februar 2018.

Kom og hør mere om den imponerende samling af Brüel & Kjær fotos, der findes på Facebook. I fotogruppen "Brüel & Kjær fotos" kan du få adgang til over 34.000 fotos med relation til Brüel & Kjær i perioden fra 1960 til 2017. Hør, hvordan du bliver medlem og får adgang - og hvordan du kan bidrage med kommentarer og billeder! 

Tanken med denne fotogruppe er at skabe et sted, hvor medlemmer kan se og dele fotos som er relateret til Brüel & Kjær - til sjov og fornøjelse for alle. Gruppen på Facebook er hemmelig - det vil sige for at få adgang skal du kende een som er allerede er medlem eller skrive til Thorkild Dalsgaard.

Thorkild er ingeniør og har arbejdet for Brüel & Kjær siden 1977. Han har oprettet fotogruppen i juni 2015, da han gik på delefterløn og fik mere fritid. Han valgte Facebook, fordi mange allerede var brugere - og på grund af de faciliteter, denne platform tilbyder. Her kan alle kommentere billederne og personerne i dem.

Tilmelding og betaling
Indbetal venligst kr. 36,- på B&K Senior Klubs konto i Danske Bank – nr. 1551-10842522. Husk i nævnte rækkefølge at skrive 1) dit 3-cifrede medlemsnummer, 2) dine fornavnes forbogstaver 3) dit efternavn (og kun det) i netbankens skrivefelt, der hedder ”Tekst på modtagers kontoudskrift”.

Arrangør og kontaktperson
Carsten Frederiksen, e-mail:
cfrederiksen@c.dk eller tlf.: 35356015 eller mobil: 20497218.



 



B&K Senior Klub
c/o Hottinger Brüel & Kjær A/S
Teknikerbyen 28, DK-2830 Virum