B&K Senior Klub

 

 

 

Forside

Meddelelser

Medlemskab

Nyt om navne

Opslagstavlen

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Historisk Samling

 

 

 

 


 

Fotoalbum
 
Her finder du fotografier og videoer fra B&K Senior Klubs møder, arrangementer og udflugter.

Medlemmer kan sende deres fotografier og andet materiale til Carsten Frederiksen, Brüel & Kjær, e-mail: cfrederiksen@c.dk

 

En del medlemmer af B&K Senior Klub genkender nok dette interiør...

Nærumbanens sølvfarvede gris står nu i vognhallen på Græsted Station og passes kærligt af Nordsjællands Jernbaneklub.
 

Brüel & Kjær Fotos

På Facebook findes fotogruppen "Brüel & Kjær fotos", hvor du kan få adgang til over 27.000 fotos fra Brüel & Kjær i perioden 1960 til 2017 - de fleste findes i Historisk Samling. Gruppen er lukket, det vil sige for at få adgang, skal du kende een som er allerede er medlem eller skrive til tdalsgaard@gmail.com.

Uden at være på Facebook kan du dog se indholdsfortegnelsen til billederne her: http://tdalsgaard.users.whitehat.dk/Table_of_Content.html

- linkene i indholdsfortegnelsen vil først virke, når du er medlem
- indholdsfortegnelsen indeholder yderligere info om medlemskab.

 

 
  • Besøg hos høreapparatfabrikken WS Audiology - marts og april 2023
    Arrangementet WS Audiology (Widex) i Lynge tiltrak 57 deltagere og måtte derfor deles op i to. Vi kom blandt andet ind bag de ellers lukkede døre til den danske produktion.
     

  • Sommerfest 2023 - august 2023
    Næsten 100 gamle og nye medlemmer mødtes igen til hygge og festligt samvær ved grillen på græsplænen i Teknikerbyen hos Hottinger Brüel & Kjær.
     

  • Generalforsamling og nytårskur 2023 - januar 2023
    Den første ordinære post-Covid generalforsamling - denne gang også med den traditonelle nyårskur inklusive middag.
     

  • Grill-hygge 2022 - august 2022
    Efter to års pause mødtes over 100 medlemmer endelig igen til hygge og festligt samvær omkring grillen på græsplænen i Teknikerbyen.
     

  • Generalforsamling 2022 - juni 2022
    Mellem 60 og 70 medlemmer deltog i den ekstraordinære generalforsamling - den første efter udbruddet af Covid-19 og på HBK nye adresse i Teknikerbyen, Virum.
     

  • Foredrag om høreapparater og den danske industri - oktober 2019
    Foredragsholder Ole Mørk Lauridsen tryllebandt i tre timer 63 medlemmer  med sin viden om hørelsen, høreapparater og den danske industri, som står for 70 procent af verdensproduktionen.
     

  • Peder Skram og Mastekranen - september 2019
    I flot solskin fik 34 medlemmer en guidet tur på Holmen. De besteg Mastekranen, så dens udstillinger og nyd udsigten over by og havn, før de entrede fregatten Peder Skram, hvor de bl.a. så kommandobroen og kaptajnens kahyt.
     

  • Grill-hygge - august 2019
    Omkring 120 medlemmer mødte op til den traditionelle sommerhygge omkring grillen. Der var også i år pølser, hakkebøffer og salat, lidt vin og øl, musik med harmonika og violin, og som bestilt, masser af sol.
     

  • Ejby-bunkeren - Sommerudflugt til Vestvolden - juni 2019
    En god og vidende guide viste de 25 deltagere rundt på Vestvolden og i Ejby-bunkerens udstilling. Den medbragte frokost blev efterfølgende indtaget i det grønne med fint vejr.
     

  • Ødegaard & Danneskiold-Samsøe - Foredrag om et akustikfirmas historie - marts 2019
    En engageret Ulrik Danneskiold-Samsøe gav 42 medlemmer - alle mandlige - et indblik firmaets udvikling og opgaver verden over, krydret med indspark om dansk industripolitik.
     

  • LumaSense Technologies - februar 2019
    Hos LumaSense fik 37 medlemmer en fin introduktion til teknologien bag gasanalyse ved brug af fotoakustik - og hyggede sig i øvrigt ved gode minder og hverandres selskab.
     

  • Generalforsamling og nytårskur - januar 2019
    Godt 185 medlemmer deltog i årets generalforsamling og nytårskur. De blev blandt andet introduceret til fusionen mellem HBM og Brüel & Kjær, det nye firma HBK, og fik middagen serveret af tjenere fra Zecret Zervice.
     

  • Politimuseet - rundvisning og middag - november 2018
    På Politimuseet fik de 37 deltagende medlemmer med to pensionerede politifolk som guider en både oplysende og underholdende tur rundt i samlingerne - det hele sluttede med et hyggeligt måltid på Cafe 22.
     

  • Alfred Christensen - byvandring og foredrag - oktober 2018
    40 medlemmer og ledsagere deltog i en guidet historisk byvandring i Nærum og hørte et foredrag om skibsreder Alfred Christensen, der i høj grad gjorde byen til, hvad den er i dag.
     

  • Grill-hygge - august 2018
    Ialt 115 medlemmer mødte op til sommerens hygge og festligt samvær omkring grillen. Der var traditionen tro musik på harmonika, pølser, hakkebøffer og salat, lidt vin og øl - og masser af sol.
     

  • Besøg på Elos MedTech Pinol - april 2018
    Over 50 medlemmer besøgte Pinol og fik et indblik i firmaet og de smarte teknologier, der fremstiller komponenter til medicinsk og elektronisk udstyr, blandt andet accelerometre til Brüel & Kjær.
     

  • Generalforsamling og nytårskur - januar 2018
    Knap 200 medlemmer deltog i årets generalforsamling og nytårskur. Her fik medlemmerne blandt andet en status for Brüel & Kjær og blev underholdt med skotsk/irsk folkemusik.
     

  • Udflugt til Frederiksborg Slot - september 2017
    22 medlemmer tog turen til det fine renæssance slot i Frederiksborg, hvor de fik en guidet rundvisning i museets samlinger - og siden nød lidt kaffe, kage og sjælden sol i den smukke slotspark.
     

  • Grill-hygge - august 2017
    Flere end 100 medlemmer mødte op til hygge og festligt samvær omkring grillen. Der var igen musik på harmonika, pølser, hakkebøffer og salat, lidt vin og øl - og ikke mindst solskin.
     

  • Tur til Nakkehoved Fyr og Gilleleje Havn - juni 2017
    Medlemmer og deres ledsagere - 43 i alt - nød en strålende sommerdag ved fyret, hvor der var guide til museet. Turen sluttede med en frokost på havnen i Gilleleje.
     

  • Besøg på BK Medical - maj 2017
    Hele 52 medlemmer besøgte BK Medical, hvor de hørte om virksomhedens udvikling siden adskillelsen fra Brüel & Kjær, fik en demo af den nye scanner - og mødte gamle kolleger.
     

  • Besøg på Foss Analytical - april 2017
    29 medlemmer deltog i besøget på Foss, der laver måle- og analyseinstrumenter til fødevareindustrien. Her fik de gennem foredrag og rundvisning et godt indblik i virksomhedens historie, drift og produkter.
     

  • Foredrag om Tingenes Internet - IoT -marts 2017
    Udviklingschef Klaus Elk fra Brüel & Kjær fortalte 36 af klubbens medlemmer om det internet, der binder alt fra køleskabe til biler sammen - og om teknologien bag.
     

  • Generalforsamling og nytårskur - januar 2017
    Omkring 210 medlemmer deltog i årets generalforsamling og nytårskur. Direktør Søren Holst gav en status for firmaet og Lars Kroman skildrede gennem sine tegninger livet på Brüel & Kjær gennem mere end 30 år.
     

  • Besøg på Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet - november 2016
    Professor Jørgen Peder Steffensen gav 44 medlemmer - og 4 ledsagere - et levende indblik i den viden, den grønlandske indlandsis kan give os om det globale klimas udvikling og om arbejdet med at skaffe og forstå det.
     

  • Tur til Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum - oktober 2016
    26 medlemmer benyttede sig af den sidste chance for at se museet i Hørsholm. De nød en frokost på Cafe SNEPPEN og blev vist rundt i museets samliunger af en vidende og underholdende guide.
     

  • Grill-hygge på Brüel & Kjær - august 2016
    Sensommeren bød på tørvejr og et strejf af sol, da henved 110 medlemmer hyggede sig med mad fra grillen, toner fra harmonikaen og hinandens selskab i Brüel & Kjærs kantine og gård.



B&K Senior Klub
c/o Hottinger Brüel & Kjær A/S
Teknikerbyen 28, DK-2830 Virum